Rejser: Samlerabat er ofte slet ikke en besparelse

Vi har lige været 9 dage i Krakow (Polen). Det var rigtig fedt og billigt – det kan helt sikkert anbefales. Da vi bestilte rejsen var vi dog rystede over prisforskellen på at bestille tingene hver for sig eller at bestille det hele samlet hos f.eks. Expedia.

Expedia og lignende sider laver også falske rabatter
Du kan ikke altid stole på, at du rent faktisk sparer penge ved at bestille fly og hotel samlet hos f.eks. Expedia. På vores rejse var der kun én mulighed for flyselskab (Norwegian) og hotellet havde vi besluttet os for. Prisforskellen mellem hvad Expedia ville kræve, samt hvad det blev ved at bestille tingene hver for sig var over 1000 kr. Så på trods af, at Expedias hjemmeside skrev “Tillykke – du sparer 180,52 kr.”, så ville det have reelt set have været en merudgift på over 1000 kr. Vi endte naturligvis med at bestille tingene hver for sig.
Vi kender dog flere der har opnået besparelser hos netop Expedia, så det er ikke altsammen falske rabatter.

Det skal du gøre, når du bestiller rejse
Vi anbefaler, at du undersøger hvad prisen er ved at købe tingene hver for sig og hvad det koster samlet hos Expedia, Supersaver og hvilke andre samlesider der ellers eksisterer. På den måde kan du finde frem til hvad der er billigst. Det er altså ikke nok, at bare tjekke Expedia, Supersaver, Hotels.com, Momondo eller lign. og stole blindt på, at det er en prissammenligning der er reel.
Hvis du vil leje en bil på dit rejsemål, så vent til efter du har bestilt enten hotel eller fly. De bedste tilbud og priser vises først, når du har bestilt de andre ting.

Ekstra tip: vær fleksibel
Hvis du vil spare penge på din rejse, er det bedst at være fleksibel. Vi havde sørget for at have ferie i 14 dage og kunne derfor rejse i denne periode. Vi tænkte oprindeligt at rejse 7 dage, men vi sparede ca. 1500 kr. på at tage 9 dage i stedet, da flybilletterne var langt billigere med en skæv periode.

Andre indlæg:

Skriv en kommentar