Del dine konti op så du bedre kan styre pengene

maj 10, 2012 | Alt om banken, Daglig økonomi

3. konto systemet

Når du får udbetalt din løn så lad den gå ind på en budgetkonto. Til denne budgetkonto skal du så overføre det du må bruge i hver måned, til en konto som du kan bruge af (Forbrugskonto) Hvis der så ikke er flere penge på den konto, så ved du at der ikke er flere penge at bruge af og du kommer ikke til at bruge for mange penge, så der ikke er til dine faste udgifter næste måned.

Man kan bruge et 3 kontosystem.

Som nævnt ovenfor skal din løn gå ind på en konto, som alle dine faste udgifter bliver trukket fra (Budgetkonto). Udover den konto skal du have to andre konti. En til hverdagsbrug, altså en forbrugskonto hvor du skal købe mad, tøj, husholdningsting, ting til hjemmet, byture osv fra. Den 3. og sidste konto er så til en opsparingskonto, hvor du hver måned fra budgetkontoen overfører penge til den konto. Du kan så have besluttet på forhånd hvad du sparer op til, det kan være én ting af gangen, eller flere på en gang. Hvis du sparer op til flere ting på en gang, er det en god idé at holde styr på hvor meget du har sparet op til de forskellige ting. Evt. i et excel ark.

Nedenfor har jeg lavet en simpel illustration over 3 konti systemet. 

3. konto systemet

Du kan få din bankrådgiver til, at hjælpe dig med at opsætte de faste overførelser i din netbank og få oprettet et betalingskort til din forbrugskonto. Det er en god idé at få lavet det sådan, at man ikke selv kan tage ekstra penge fra budgetkontoen og benytte til forbrug, men at det kun kan være ens bankrådgiver der kan gøre det. På den måde sikrer man, at man ikke kommer til at bruge af den konto, når der nu står så mange penge.

Det beløb der skal overføres til forbrugskontoen skal selvfølgelig være det beløb man har som rådighedsbeløb (med andre ord; det beløb der er tilbage efter sine faste udgifter, plus lidt så der er til dårlige tider). Beløbet der skal overføres til opsparingskontoen skal fratrækkes ens beløb der skal over til forbrugskontoen inden de bliver overført. Altså så opsparingen går fra ens rådighedsbeløb.