4 investeringsaktiver, du kan bruge overskydende likviditet til

sep 17, 2021 | Daglig økonomi, Sponsoreret

4 investeringsaktiver

Hvis du har styr på budgettet, sparer du formentligt nogle penge op hver måned. Dem kan du vælge at lade stå på en bankkonto, hvor du – hvis der er 100.000 kr. eller mere på kontoen – kan se frem til at skulle betale negative renter for at stille pengene til rådighed for banken. Lyder det også dumt i dine ører? Så kan det være, at du skulle overveje at investere i et af disse fire nedenstående investeringsaktiver i stedet.

Aktier

Aktier er blandt de mest populære investeringsaktiver på markedet for privatinvestorer, og det er der flere årsager til. Først og fremmest er aktier et relativt enkelt investeringsaktiv at komme i gang med, og samtidig tiltaler det formentligt privatinvestorerne, at der er en vis hype omkring aktiemarkedet, som altid kan følges på i nyhederne og på nettet nærmest døgnet rundt. Det ændrer imidlertid ikke på, at aktier er det investeringsaktiv, der over tid giver de højeste afkast sammenlignet med andre almindelige aktivklasser. Alene af den grund er aktier interessante at investere i.

CFD’er

Synes du ikke, at der er fart nok over feltet med aktier, kan du i stedet vælge at investere i CFD’er. En CFD gør det nemt både at handle short – altså spekulere i, at kursen falder – samt at geare sin investering, hvilket vil sige, at en større eller mindre del af investeringen sker for lånte penge. Hvis du ved, hvad du har med at gøre, kan CFD’er være et meget interessant alternativ til andre investeringer. Har du ikke styr på CFD’er endnu, så lær mere og sæt dig ind i investeringsaktivet, inden du investerer; ellers risikerer du potentielt set at tabe hele din investering.

Obligationer

Hvis både CFD’er og aktier virker alt for risikable for dig, kan du i stedet overveje at investere i obligationer. Obligationer er kendt for at give et relativt stabilt afkast sammenlignet med aktier og CFD’er, men omvendt kan du ikke forvente, at afkastet over tid er lige så attraktivt som ved de to øvrige investeringsaktiver. Har du det bedst med stabile afkast, vil du dog uden tvivl få mere ro i maven, hvis du investerer i obligationer.

ETF’er

En sidste mulighed er at investere i såkaldte ETF’er, der dækker over puljer af forskellige aktiver. Det kan f.eks. være en ETF med de 25 mest handlede aktier i Danmark, en ETF med amerikanske stålproducenter, en ETF eksponeret mod guld eller noget helt fjerde. Der findes masser af forskellige ETF’er, og de giver god mulighed for at sprede dine investeringer uden, at du behøver at handle i alle de underliggende aktiver. Det kan være en fordel – især som ny investor, der måske har begrænset kapital til rådighed.