Sådan får du renter af dine indestående penge i banken

maj 21, 2019 | Daglig økonomi, Alt om banken

FIRE - Financial Independence Retire Early

Nu om dage kan det være svært at finde en bank der giver renter af dine indestående penge. Med indestående penge mener vi de penge du har på din konto. Mange banker giver ingen rente overhovedet, og nogle banker kræver sågar at erhvervskonti skal betale renter af deres indestående penge. Dog findes der stadig muligheder. Vi giver her et overblik over nogle af dem som de er i skrivende stund.

LunarWay giver op til 2% i rente

LunarWay er den nye frække dreng i klassen. De udfordrer de traditionelle banker ved at tilbyde et andet bank-produkt og en helt anden kundeoplevelse end man er valgt til. Umiddelbart virker det mest til at de går efter de yngre kunder, men alle er velkomne. Normalt tilbyder de op til 2% i rente på indestående op til 50.000 kr. Men de har også kørt en kampagne, hvor man resten af året kunne opnå op til 4% i rente. Når vendingen “op til” benyttes skyldes det, at der er nogle krav der skal opfyldes. Det ene krav er at man skal flytte sin nemkonto over til dem og den anden er, at man skal have et forbrug på det Visa Debit kort de sender en. Det er dog to meget nemme krav. Man kan godt overføre flere penge end 50.000 kr., men man får kun renter på beløbet op til 50.000 kr.
Med de 2% i rente vil det beløbe sig til 1.000 kr. om året. Det lyder måske ikke af alverden, men hvis pengene alligevel bare står og samler støv på en 0% konto, så kan man ligeså godt overveje at få noget ud af det.
Du kan få 50 kr. for at tilmelde dig LunarWay via dette reklame-link.

Santander Consumer Bank giver op til 0,8% i indlånsrente

En anden mulighed er Santander Consumer Bank der nok mest er kendt som en udlånsbank med hurtige lån – quicklån om man vil. De tilbyder dog også en bankkonto med en indlånsrente på op til 0,7%. I modsætning til LunarWay tilbyder de indlånsrenten på beløb højere end 50.000 kr. Faktisk skal man minimum have 100.000 kr. stående for at få deres højeste indlånsrente.

Bank Norwgian giver op til 0,7% i indlånsrente

Flyselskabet Norwegian har også en bank og tilbyder ligeledes op til 0,7% i indlånsrente. Så de er også værd at tjekke ud. Ligeledes tilbyder de optjening af points i deres kundeklub som kan bruges på flyrejser.

Lån og Spar Bank giver op til 3% i indlånsrente

En af de traditionelle banker, nemlig Lån og Spar Bank, giver op til 3% i indlånsrente på konti. Tidligere har de haft tilbud en indlånsrente på op til 5%, men det har de nedjusteret til et niveau der passer til konkurrencen og stadig er fordelagtigt. Ligeledes har de nogle krav der skal overholdes for at opnå renten, eksempelvis grænser for indestående.