Grøntsager er en essentiel del af en sund kost. Dog hersker der hos mange en myte om at grøntsager er dyre og at det derfor ikke altid kan betale sig at købe dem. Det er dog ikke helt rigtigt. Det er nemlig stor forskel på priserne på forskellige grøntsager. Både typen og årstiden har meget at sige. Grøntsager der er i sæson er billigere end de der skal flyves ind fra andre lande. Nogle typer grøntsager kan desuden købes ekstra billigt på frost uden at være kedelige. Det gælder eksempelvis grønne bønner (haricot verts), edamame og ærter.
Billige grøntsager der mætter:
- Kål
- Gulerødder
- Broccoli
- Persillerødder
- Bønner såsom grønne bønner
- Ærter
- Knoldselleri
- Kartofler
- Rødbeder
- Pastinak
Det er naturligvis ikke kun grøntsager fra listen ovenfor som du bør spise. Men når du står i supermarkedet og putter grøntsager i din indkøbskurv, så hav i mente hvor mange af dem der mætter. Modsat de nævnte grøntsager ovenfor, er vandholdige grøntsager knapt så mættende. Det er eksempelvis tomater, agurker og salat. Men derfor kan det jo være rart nok at spise alligevel. Men ved at tænke over hvilke grøntsager der mætter og inkludere disse i din kost, så sparer du penge i længden fordi du får mere mæthedsfølelse for pengene.