Køb af en ny mobiltelefon er en bekostelig affære. Som regel adskillige tusinde kroner og hvis du ønsker den absolutte topmodel kan vi snakke omkring 10.000 kr. Eksempelvis den seneste iPhone XS Max der i skrivende stund koster 12.999 kr. hvis man skal have den med 256 GB. Det er meget ekstremt. Jeg husker dengang high-end modellerne kostede 2.000 kr. hvilket dengang blev anset for værende dyrt.
Overvej dit behov
Når du har brug for at købe en ny mobil, bør du først og fremmest overveje dit behov. Dit reelle behov. Stil spørgsmålstegn ved alle de ting du umiddelbart tænker du ikke kan undvære. Har du virkelig brug for den nyeste model? Har du brug for så meget diskplads? Har du brug for en telefon med et så godt kamera? Tager du overhovedet mange billeder? Og så videre…
Drop de mest populære mærker
Jeg ved at det gør ondt. Men behøver du at være Apple eller Samsung fanboy (eller fangirl) hele dit liv? Jeg har selv mere eller mindre samlet på Apple-produkter i rigtig mange år, heriblandt iPhones. Men da jeg blev selvstændig og ikke længere havde en arbejdsplads der ønskede at tage udgiften helt eller delvist til en ny smart telefon, så blev min kritiske sans øget markant. For skulle jeg have topmodellen fra Apple, iPhone XS Max 256 GB, ville den netop koste ca. 13.000 kr. Et svimlende beløb der er fuldstændigt ude af proportioner og slet ikke afspejler telefonens kunnen eller værdi. Jeg undersøgte derfor markedet for telefoner og faldt hurtigt over Huawei P20 Pro der kunne langt mere, havde et bedre batteri, et langt bedre kamera end nogen anden telefon på markedet på det tidspunkt (Huawei er stadig bedst, de har bare fået nyere modeller på markedet selv). Og bedst af alt, denne Huawei telefon kunne jeg købe for kun 4.000 kr. uden et abonnement med binding. Det vil sige jeg sparede ca. 9.000 kr. OG fik en telefon der var langt bedre end den jeg kiggede på oprindeligt. Siden da faldt prisen yderligere grundet stor konkurrence. Lige efter jul kostede den kun 2.500 kr.
Jeg var dog meget bekymret for skiftet fra Apples iOS til Android OS, men efter en enkelt dag gik det op for mig, at der intet er at savne. Selve skiftet var også gjort langt nemmere, takket være Huawei, end det faktisk er at skifte mellem to iPhones.
Så det er mit primære tip til at spare på udgiften til en ny mobil og opretholde en høj standard. Jeg håber det giver dig lidt perspektiv.
Overvej at reparere din gamle telefon
En anden anbefaling der altid står ved magt er at se på om det kan betale sig at reparere din gamle telefon. Hvis du føler den er blevet gammel eller ustabil, så overvej at få en professionel mobil reparatør til at kigge på den. Måske kan en relativ billig og simpel udskiftning eller reparation gøre den så god som ny, så den kan holde et par år mere. Vi smider alt for meget elektronik ud i Danmark, hvilket er både skidt for miljøet og vores økonomi.