Køb dine tandbørstehoveder online og spar stort

sep 11, 2012 | Sparetips

Mange foretrækker den elektriske tandbørste over den manuelle tandbørste. Det kan dog blive en ret dyr affære, når man regelmæssigt skal udskifte sit børstehoved fordi det enten er blevet klamt eller bare helt slidt.

I butikkerne er tandbørstehoveder rigtig dyre. Enkelte steder, såsom Føtex, har de en billigere udgave (Føtex har Budget-mærket) der er en del billigere. Men hvis du stadig gerne vil have det “rigtige” mærke i bedre kvalitet, behøver du ikke at lade dig rippe fuldstændigt. Du kan bare købe dem online.

Vi har brugt PostMeDental
Der er efterhånden mange webshops der sælger tandbørstehoveder og for at være ærlig aner jeg ikke hvor det er billigst eller hvad der er bedst. Dog kan jeg sige så meget, at vi har brugt PostMeDental og det var både billigt, hurtigt og yderst tilfredsstillende. Du opnår sågar 2% ekstra rabat, blot ved at sætte flueben i, at de må sende dig deres nyhedsbrev når du er ved at bestille (mange bække små).
Vi købte 12stk Oral-B Precision Clean hoveder til 308,20 kr. inkl. fragt og de 2% ekstra rabat.
Hvis vi skulle have købt det samme i f.eks. Matas, så ville vi skulle have ofret 583,8 kr.

Besparelse: 275,6 kr.

(Matasprisen er taget fra den oplyste normalpris fra Matas.dk d. 11. september 2012)